Bellavista

Swimmingpool med udsigt til klokketårne

Bellavista betyder ’smukt syn’, og det er ved at være en underdrivelse, når man taler om dette gamle renoverede landsted, der består af en herregård og to hytter. Boligerne ligger omgivet af store enge, vinmarker og olivenlunde på en skråning med en panoramisk udsigt til byen San Giminano. Byen, der ligger på en bakketop, blev grundlagt i det 3. århundrede f.kr. og er kendt for sine mange klokketårne og blev ikke mindst berømt verden over, da det var her filmen ’Til te med Mussolini’ blev optaget.

Fra gården kan man via en lille sti i et noget kuperet terræn gå de cirka 1,5 kilometer op til byen.

Podera Bellavista tilbyder både værelser og lejligheder, og gæsterne har mulighed for at spise i den hyggelige spisestue på først sal i hovedbygningen. Ligesom det er muligt at bestille morgenmad.

Alle lejligheder er veludstyrede og med velfungerende køkken.

Omkring gården er der store enge, hvor man kan slænge sig i havemøbler og nyde den storstålende udsigt til San Giminano. Fra gårdens swimmingpool har man ligeledes udsigt til både byen og de omkringliggende bakker.

Ring eller mail for pris og yderligere info

Kontakt mig på:
Telefon 4082 6100
eller
agenziatoscana2840@gmail.com